Niårig dreng forsvundet i Herning

Drengens mor slog alarm fredag aften klokken 22.56.

Ny politibil front, udrykning 150713.jpg

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en niårig dreng, der er forsvundet fra sit hjem på H. C. Ørstedsvej i Herning.

Drengens mor kontaktede politiet fredag aften klokken 22. 56, og i løbet af natten har betjente ledt efter ham på flere adresser uden held. Eftersøgningen vil blive genoptaget igen lørdag morgen, men politiet har ikke noget umiddelbart bud, hvor han kan være.

Der er tale om en afrikansk dreng på 120-130 centimeter. Han beskrives som spinkel og har sort hud og kort sort hår. Politiet ved ikke noget om hans påklædning, idet han tilsyneladende var hjemme omkring klokken 14.30 for at skifte tøj.

Oplysninger om den forsvundne dreng til politiet på telefon 114.