Ni-årige bliver hædret i dag

De tre ni-årige veninder, som fandt den 83-årige demente kvinde, der for nylig forsvandt fra et plejehjem i Silkeborg, skal hædres for deres indsats i dag.

Dusor_0.jpg

I eftermiddag får tre ni-årige piger fra Resenbro sig formentlig en oplevelse for livet. De skal hædres af både borgmesteren i Silkeborg, af Brand og redning samt af en venneforening, på et plejehjem.

Den 17. august fandt pigerne nemlig den 83-årige demente kvinde, som i mere end et døgn havde været forsvundet fra sin plejebolig på Plejecenter Rødegaard i Resenbro. Kvinden var gået fra plejehjemmet og efterfølgende blev den store eftersøgning med både hunde og helikoptere sat igang.

Men det blev altså de tre ni-årige veninder, som fandt kvinden, og derefter alarmerede politiet. Kvinden lå og hvilede sig under nogle buske. hun var forvirret, men i god behold.