Netkøb redder tankstationerne

Det vælter ind med pakker - på landsdelens tankstationer.

Det vælter ind med pakker på tankstationerne lige nu. Også på OK i Karup.

- Her de seneste par dage har vi fået 25 pakker om dagen, så vi kan sagtens mærke, at folk køber gaver på nettet, fortæller ekspedient Katharina Krause.

Når vi henter vores netkøbte julegaver på den lokale tank, så er det med til at redde forretningen. På OK i Karup kan man få sendt pakker med Bring, DAO, GLS og Post Danmark.

- Det er nemmere, og folk skal ikke køre efter det, og inde på nettet kan man jo se med det samme, om det er på lager, siger Katharina Krause.

Alene Post Danmark har åbnet 150 nye afhentningssteder den seneste måned.

01:52 Luk video