Nej, til hertugindens bryster

Købmand Thomas Hansen fra Søndervig sender denne uges eksemplarer af Se & Hør retur. Han vil ikke have hertugindens nøgne kropsdele i sin butik.

Seehor1.jpg

- Kære Kunde. Her i butikken har vi valgt at fjerne Se & Hør fra hylden, da vi ikke mener de respekterer privatlivets fred ved at vise de omdiskuterede fotos af den engelske kongefamilie.

Det er beskeden, der møder kunder, der forsøger at finde denne uges udgave af Se & Hør hos købmand Thomas Hansen i Søndervig. Han har sendt denne uges eksemplarer af ugemagasinet tilbage til uddeleren.

 Se og Hørs redaktør, Kim Henningsen siger i dag, at han ikke ved, hvor mange, der som Thomas Hansen har taget bladet ned fra hylderne. Redaktøren håber billederne af hertuginden vil få bladsalget til at stige, men han regner ikke med noget.

- SE og HØR har således i denne uge ingen særlige forventninger til en eventuel oplagsstigning, men det kan da godt være, at de meget omtalte billeder - som de færreste egentligt har set - resulterer i lidt flere solgte blade. Enhver oplagsstigning er selvfølgelig velkommen, siger Kim Henningsen.

 

 

SeeHor2.jpg