Nedgravning af højspænding koster småpenge
Men det afgørende er, om det også er teknisk muligt. Derfor afventer energiministeren fortsat ny redegørelse af jyske højspændingsforbindelse til september.
Det vil kun koste 12-28 kroner ekstra årligt per husstand, hvis et 170 kilometer langt og omstridt lufthøjspændingskabel i Vestjylland i stedet graves ned.
Det kom frem på et åbent samråd torsdag med energi-, forsynings- og klimaministeren indkaldt af Enhedslisten og Socialdemokratiet.
- Det er ikke meget, så det afgørende er fortsat, om det overhovedet er teknisk muligt at kabellægge forbindelsen, sagde minister Lars Chr. Lilleholt (V) på samrådet.
Derfor har han afkrævet det statsejede Energinet.dk en grundigere belysning af "alle muligheder" til september.
For siden det blev besluttet at opføre 400 kV-luftledningen på 35 meter høje og 35 meter brede master gennem landskabet, har et samlet kor af berørte borgmestre - inklusive fem fra ministerens eget parti - protesteret voldsomt.
Dyrt og teknisk umuligt?
Indkalderne til samrådet torsdag undrer sig over, at nedgravningen af kabler oprindeligt blev kaldt "for dyr". Siden blev svaret fra ministeren og Energinet.dk, at det teknisk er umuligt.
- Er det rimeligt, at ministeren først nu undersøger andre tekniske muligheder end de omstridte luftledninger, sagde energiordfører Jens Joel (S) på samrådet.
- Da jeg godkendte luftledningen i 2017, skyldtes det både økonomiske hensyn og betydelige tekniske udfordringer, sagde Lilleholt.
- Men det er da også kommet bag på mig, at Energinet siden har sagt så klart, at det ikke er muligt at kabellægge ledningen af tekniske årsager, lød det fra ministeren.
Kablet er led i en stor elforbindelse af Danmark og de britiske øer over Nordsøens bund med navnet Viking Link.
Alene den danske andel af projektet koster 11 milliarder kroner og er Energinets største investering i infrastruktur nogensinde.
Energiordfører Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten mener, at sagen illustrerer, at de store samfundsinvesteringer er underlagt alt for lidt økonomisk kontrol.
- Vi kunne desuden få langt mere ud af at investere pengene i det danske energisystem, så vi selv bruger vores el bedre til varmepumper og elbiler i stedet for at sende den til Storbritannien, siger han til Ritzau.
/ritzau/
