Nederlag til Blue Fox

Herning Blue Fox tabte på hjemmebane til ligaens bundhold

Herning Blue Fox-jubel2.jpg

Fredag aften tog Herning Blue Fox på hjemmebane i mod Rødovre Mighty Bulls, der ligger helt i bunden af ishockeyligaen. Det lignede en overkommelig opgave, men det blev det ikke. Gæsterne vandt 2-1 og sikrede sig dermed deres blot tredje sejr i ligaen.

Herning har ellers imponeret. På grund af den skuffende exit i sidste sæsons kvartfinale, har klubben ikke haft råd til at forstærke truppen. Derfor er det i år et meget ungt hold, der skal forsvare de stolte ishockeytraditioner på heden, og det har spillerne gjort med manerer. Indtil i aftes havde holdet kun tabt to gange, og derfor var det en stor overraskelse, at det ikke blev til sejr over Rødovre.

Efter nederlaget er Herning på andenpladsen fem point efter Sønderjyske men med en kamp i baghånden.