Navnet på tog-dræbt pige frigivet

Det var den 14-årige Maria Varming Nielsen fra Funder, der søndag aften blev dræbt i en jernbane-overskæring cirka 100 meter fra sit hjem.

Klokken lidt over otte mandag morgen gik flaget på halv over Funder Skole. Det var en af skolens elever - 14-årige Maria Varming Nielsen fra 8. klasse - der søndag blev dræbt, da hun blev ramt af et tog. 

Musik gjorde hende uopmærksom

Politiet mener, at Maria Varming Nielsen havde høretelefoner på, da hun kort før kloken 18 kom cyklende ad en skovsti mod jernbane-overskæringen ved Ærøvej. Det fik hende angiveligt til at overhøre klokkerne og være uopmærksom på lysene ved overskæringen. 

Ifølge politiet kom toget kørende med 100 km/t, da det ramte hende. Der har ikke tidligere været ulykker på strækningen.