Navn frigivet på mor til tre

Det var den 44-årige Athanasia Leonidas Rugemalira fra Sunds, der i går aftes kl. 22.44 kørte frontalt ind i en lastbil og blev dræbt.

Midt- og Vestjyllands Politi har nu frigivet navnet på den 44-årige kvinde, der i aftes blev trafikdræbt på motortrafikvejen lidt syd for Brande. Det er den 44-årige Athanasia Leonidas Rugemalira fra Sunds. Hun er gift og efterlader sig mand og tre børn.