Navn frigivet på dræbt knallertkører

18-årige Niels-Erik Johannes Vestergaard Jensen døde i aftes af sine kvæstelser efter en knallertulykke i Hurup

Udrykning-naer050712.jpg

Ulykken skete ved 15-tiden lørdag eftermiddags i krydset ved Oddesundvej og Morsøvej i Hurup.

Den 18-årige mand kom kørende ad Oddesundvej. En bil holdt stille og ventede på at svinge til venstre, da knallertkøreren overhalede venstre om bilen. Men han overså en modkørende bil, og det endte i et frontalt sammenstød.

Efter ulykken blev den 18-årige med lægehelikopter fløjet til Aalborg Sygehus, men lægerne kunne ikke redde ham, og få timer efter døde han af sine kvæstelser.

Bilisten kom ikke alvorligt tilskade ved ulykken.