Navn frigivet efter dødsulykke

Det var den 27-årige Niels Jensen fra Holstebro, der natten til lørdag mistede livet i en soloulykke på Prins Buris Vej i Mejdal ved Holstebro.

PrinsBurisVej_0.jpg

Politiet har i dag frigivet navnet på den unge mand, der natten til lørdag kørte sig ihjel ved en soloulykke på Prins Buris Vej i Mejdal ved Holstebro. Der er tale om den 27-årige Niels Jensen fra Holstebro. Den 27-årige bilist kørte først mod et træ og ramte efterfølgende en lygtepæl. Med i bilen var også en 25-årig mand, der ikke kom noget alvorligt til ved ulykken.

Årsagen formentlig høj fart og alkohol

Politiets teknikere og bilinspektørerne har endnu ikke en endelig rapport klar. Men den foreløbige konklusion fra bilinspektøren lyder, at ulykken er forårsaget af for høj fart. Vicepolitikommissær ved Lokalpolitiet i Holstebro, Ole Hofmansen, fortæller, at politiet formoder, at den nu afdøde billist har været påvirket af alkohol. Politiet har fået foretaget en blodprøve, som de forventer at få svar på i løbet af ugen, hvor også den endelig rapport fra bilinspektøren skulle ligge klar.