Naturstyrelsen indkalder til ulve-møder

Naturstyrelsen indkalder i april måned til informationsmøder om ulven fire forskellige steder i Jylland.

ulveMoede.jpg

Der er både sagt og skrevet meget om ulven siden ulven for første gang blev fundet i Thy efter 200 års fravær i den danske natur. Nu vil Naturstyrelsen i samarbejde med en række organisationer afholde informationsmøder om ulven, og hvordan vi håndterer den. Et af møder bliver i Holstebro den 30. april.

Ifølge Naturstyrelsens hjemmeside er målet med informationsmøderne at sætte fokus på fakta, myter og muligheder med ulven. Møderne lægger op til debat, og landets dygtigste forskere vil være til sted.

Udover Holstebro bliver der møder i Rødding, Brovst og Silkeborg. Møderne arrangeres i samarbejde med Ulvegruppe fra vildtforvaltningsrådet. Her sidder blandt andet repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Jægerforbundet og Danmarks Naturfredningsforening.