Nationalpark Thy til hest

En ny riderute på 100 kilometer åbner snart gennem Nationalpark Thy. I dag var der snigpremiere på ruten.

RIDERUTE.jpg

Snart bliver det muligt, at se Nationalpark Thy fra hesteryg. En ny riderute blev i dag prøvet af godt 40 ryttere fra hele landet. De var inviteret til snig-premiere på Rideruten Thy.

Det er naturstyrelsen, Thy turistforening og en gruppe frivillige som står bag den ny riderute. Den starter i Lodbjerg og løber til Hanstholm og helt op til Bulbjerg. I alt godt 100 kilometer - der gerne skulle trække rideturister fra både ind og udland til.

- Vi håber det her kan sætte endnu mere fokus på, hvad vi har at tilbyde af cykelturisme, gåture og nu altså også rideture i Nationalparken, fortæller Turistchef i Thy Turistforening, Ole Riis.

Ruten er lagt så rytterne blandt andet kommer forbi klitplantage, søer, skov og de mange andre slags natur, som der findes i Nationalpark Thy. Hele vejen er der skilte og foregår for det meste på stier uden anden trafik. Samtidig bliver der mulighed for overnatning i shelters udvalgte steder på ruten.

- Det er rart, at der nu bliver taget hensyn til os ryttere, der er så rigeligt til cyklister og andre rundt omkring, så vi synes det er et fantastisk initiativ, siger Claes Varshøj, der har taget hele vejen til Nationalpark Thy fra Ravnkilde ved Hobro sammen med en ven, for at prøve den nye rute.

Hele ruten skal efter planen være endeligt klar til turister til næste år.

Se indslag om ruten her:

1:43
En ny riderute på 100 kilometer løber gennem Nationalpark Thy. I dag var der snigpremiere på ruten.