Nationalpark Thy gået videre

Nationalpark Thy er gået videre til anden runde af den internationale konkurrence New 7 Wonders of Nature.

070109Nationalpark.jpg

Nationalpark Thy er blandt de 261 naturlige vidundere, der er gået videre til anden runde af den internationale konkurrence New 7 Wonders of Nature.

- Der er lang vej til finalen, og vi er oppe mod mange imponerende naturområder over hele verden, men Nationalpark Thys videre deltagelse er endnu et tegn på, at den særegne danske natur også har noget at byde på internationalt, fortæller VisitDenmarks adm. direktør Dorte Kiilerich.

Hvis Nationalpark Thy får nok stemmer, går nationalparken videre til tredje runde, hvor der er plads til 77 vidundere. Af dem udvælger et dommerpanel 21 finalister. Thyboerne må dog væbne sig med tålmodighed - konkurrencen slutter først i 2011.

Udover Nationalpark Thy er også vadehavet gået videre til anden runde.

Se de 261 naturlige vidundere fra hele verden på:http://www.new7wonders.com/