Nationalbanken: Landbruget har uholdbar høj gæld

Danske banker holder hånden under ikke levedygtige landbrug, og det er en uholdbar situation, lyder det i en ny analyse fra Nationalbanken.

I en ny analyse skriver Nationalbanken, at landbruget har gæld på samlet 300 milliarder kroner. Nationalbanken betegner situationen som "uholdbar". Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

10 år efter finanskrisen er landbrugssektoren fortsat plaget af for høj gæld. Bankerne holder hånden under landbrug, der på sigt ikke er levedygtige, skriver Nationalbanken i en ny analyse. Det skriver finans.dk.

Læs også Finanstilsynet: Danske banker består stor helbredstest

- 10 år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på sigt, skriver Nationalbanken.  

Mange ikke-levedygtige landbrug har i en årrække undgået konkurs. Det kan tyde på, at nogle banker holder hånden under deres landbrugskunder

Nationalbankens analyse, finansiel stabilitet 2. halvår 2018

Danske kreditinstitutioner har et samlet udlån til landbruget på over 300 mia. kr., hvilket Nationalbanken betegner som "uholdbar høj gæld".

Bankerne bør acceptere tab på flere landbrugskunder, der ikke kan overleve. Bankerne bør hjælpe med at få jord og øvrige aktiviteter solgt videre til levedygtige landbrug, skriver Nationalbanken. 

Læs også Landbrugets gæld er stadig stor og sårbar

- Mange ikke-levedygtige landbrug har i en årrække undgået konkurs. Det kan tyde på, at nogle banker holder hånden under deres landbrugskunder, står der blandt andet i analysen. 

- Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.

Læs også Landbrugets gæld sætter nye rekorder

- De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark, skriver Nationalbanken. 

Læs hele Nationalbankens analyse her:

02:30

Sommerens tørke gjorde ikke situationen bedre for den trængte del af landbruget. TV MIDTVEST bragte indslaget her i august: Landbrug & Fødevarer havde torsdag inviteret til krisemøde på grund af tørken, der plager erhvervet.

Luk video