Natbus endte i grøften

En bus endte natten mellem fredag og lørdag i grøften. Ingen passagerer kom til skade.

19SneUheld.jpg

Falck måtte lørdag eftermiddag tage to af de store biler i brug, da de skulle hive en bus op af grøften. Bussen var nattem mellem fredag og lørdag gledet ud i grøften og var væltet om på siden.

- Vi har to bjærgningsbiler herude for at få rejst bussen op, og for at få den trukket op på fast vej. Det er allerede lidt blødt inde på marken, så det kræver to af de store køretøjer at få den på fast vej, siger Erik Larsen, stationsleder ved Falck i Holstebro.

Udover bussen måtte Falck natten mellem fredag og lørdag hente mere end 50 biler op fra grøfterne. Det skabte travlhed hos Falck, der i forvejen havde kaldt ekstra mandskab ind.

- Der har været usædvanligt travlt i nat. Jeg tror, at det hænger sammen med de mange julefrokoster, hvor mange er kommet ud i grøfterne på grund af det glatte føre i nat, siger Thomas Dietz, vagtcentralchef ved Falck.

Midt- og Vestjyllands Politi stoppede derudover 11 spritbilister i løbet af fredag.