Narkorazzia på Hyttefadet

Politiet ransagede tirsdag eftermiddag værestedet Hyttefadet i Holstebro. Fire personer blev sigtet.

Foto: Arkiv

22 personer blev tirsdag eftermiddag visiteret, da politiet havde narkorazzia på værestedet Hyttefadet i Holstebro. Politiet havde mistanke om, at en gruppe personer havde narkotika på sig, og det var det, der førte til razziaen. Af de 22 personer, der blev visiteret, blev fire personer sigtet for at have stoffer på sig. Politiet beslaglagde hash, valiumpiller og brun heroin.