Narkopåvirket biltyv stak af fra politiet og kørte galt

En 41-årig mand forsøgte at stikke af fra politiet i en stjålet bil men endte med at køre ind i en lygtepæl.

Arkivfoto. En politipatrulje fik natten til torsdag mistænke til en bil, der kørte "usikkert" i Hammerum.
Arkivfoto. En politipatrulje fik natten til torsdag mistænke til en bil, der kørte "usikkert" i Hammerum.
Foto: Kim Haugaard / Scanpix (arkiv)

En politipatrulje forsøgte cirka klokken halv to natten til torsdag at stoppe en bil i Hammerum mellem Herning og Ikast. Bilen fører forsøgte at stikke af fra politiet, men kørte efter en kort tur efter ind i en lygtepæl. 

- Patruljen observerer bilen. Der er ikke mange biler ude i Hammerum om natten, og da patruljen syne 

s, bilen kører usikkert, forsøger de vinke bilen ind til siden, siger Henning Præstegaard, der er politikommissær hos Midt- og Vestjyllands Politi i Herning. 

Politipatruljen kørte efter bilen, der kørte mod vest af Elmegade. Henning Præstegaard vil ikke betegne køreturen som en biljagt. 

- Nej, de kører en lille tur efter bilen, og så stopper han sig selv, ved at køre ind i lygtepælen ved plejehjemmet Toftebo. 

Patruljen laver en narkotest på stedet af føreren, som antyder at den 41-årige både er påvirket af hash og amfetamin. Der er nu udtaget en blodprøve fra manden, for at fastslå med sikkerhed, om narkotestens resultat holder i retten. 

Den 41-årige ender sin flugt ved at køre ind i en lygtepæl her ved Plejehjemmet Toftebo-centret i Hammerum.

Stjålet bil og ingen kørekort

Patruljen finder desuden ud af, at bilen er stjålet fra en anden adresse i Hammerum. Udover tilsyneladende at køre narkopåvirket har den 41-årige heller ikke noget kørekort. 

- Der kommer en del sigtelser ud af det, siger Henning Præstegaard. 

 

- Der er både overtrædelser af færdselsloven. Der er en vigepligt han ikke overholder, og så kører han galt. Og så er det jo også ulovligt ikke at standse, når politiet beder en om det. 

Den 41-årige mand er ifølge politiet fra Silkeborg.