Narkooverfald på fængselsbetjente

To fængselsbetjente på Kærshovedgård er blevet overfaldet af ukendte gerningsmænd. Det er anden gang på en måned, at det sker på fængslet.

140514_Kaershovedgaard.jpg

To fængselsbetjente på fængslet Kærshovedgård udenfor Ikast er blevet overfaldet af ukendte gerningsmænd, der formentlig har forsøgt at smugle stoffer ind til fangerne.

Tirsdag trængte to personer ind på fængslets område, og da personalet forsøgte at standse dem, blev de overfaldet. Én af betjentene blev slået i hovedet, mens den anden blev skubbet væk.

- Det er foruroligende, at kriminelle uden videre trænger ind i vores fængsler. Og det er krænkende for retssikkerheden, fortæller Kim Østerbye, der er formand for Fængselsforbundet.

Det er anden gang inden for en måned, at fængselsbetjente på Kærshovedgård, der er en del af Statsfængslet Midtjylland, bliver overfaldet af ubudne gæster.

3:52
Tirsdag aften trængte ukendte gerningsmænd ind på det åbne fængsel Kærshovedgård og overfaldt to betjente.Det var anden gang på bare en måned, at fængslets betjente på den måde var i fare. Sandsynligvis fordi gerningsmændene ville smugle stoffer ind til fangerne: