Narkoankesag startet i dag

I dag begyndte ankesagen i den hidtil største narkosag i Midt- og Vestjylland.

I januar blev et par fra Herning dømt for handel med 15 kilo amfetamin og 2,4 tons hash. Parret fik henholdsvis 14 og 4 års fængsel i byretten og ankede på stedet. Nu kører sagen igen i Vestre Landsret.

Mandens forsvarer, Klaus Ewald, siger, at han går efter at få dommen nedsat med adskillige år. Han mener, han kan så tvivl om, hvor store mængder narkotika, hans klient har handlet med.

Vestre Landsret har afsat ni dage til sagen.