Næssundfærgen godkendt til at sejle igen

Næssundfærgen gøres nu klar til sejlads efter, at Søfartsstyrelsen mandag godkendte den lille genvejs-færge til sejlads.

210714Naessundfaergen.jpg

Søfartsstyrelsen godkendte mandag Næssundfærgen til sejlads. Det skriver Limfjord Update.

Næssundfærgens Venner afventer nu, at Morsø Kommune overdrager færgen til foreningen og det ventes ifølge Limfjord Update at ske på et kommunalbestyrelsesmøde den 27. juni efter, at udvalget for Teknik & Miljø har indstillet, at færgen overdrages således, at sejladsen kan starte den 1. juli.

Godkendelsen fra Søfartsstyrelsen er betinget af afholdelsen af en række øvelser for personalet blandt andet redningsøvelser.

Den lille genvejsfærge bliver nu gjort klar til at blive sejlet tilbage til Mors og gjort endeligt klar til starten den 1. juli.