Nægter sex-misbrug af børn

Den 22-årige pædagogmedhjælper, der er tiltalt for seksuelt misbrug af to små piger, forstår ikke hvor anklagerne kommer fra.

rodekors.jpg

Retsagen mod den 22-årige pædagogmedhjælper er er i fuld gang, og den tiltalte har netop nægtet sig skyldig.

Tvunget til oralsex

Den 22-årige er tiltalt for at have forgrebet sig på to små piger under fire år, mens han var ansat på Røde Kors Børnecentret i Ikast. I følge anklageskriftet har den 22-årige tvunget den ene pige til oralsex, og samtidigt have befølt hendes kønsorganer. Han er også tiltalt for at tvinge den anden pige til at røre ved hans lem, mens han blottede sig for hende.

Stirrer ligeud

Anklageren lagde ud med, for lukkede døre, at vise videoafhøringer af de to piger. Herefter var forældrene i skranken, hvor de fortalte om, hvordan de fattede mistanke til den 22-årige. Sagen begyndte at rulle for et års tid siden, da et af forældreparrerne meldte pædagogmedhjælperen til politiet. Det gjorde de, fordi den ene pige begyndte at nævne pædagogmedhjælperens navn, og fortalte, at hun havde set hans lem, og havde rørt ved ham.

Forældrene var meget berørte i retten, mens den 22-årige har stirret lige frem for sig det meste af dagen. Han har givet udtryk for, at han ikke forstår, hvordan anklagerne er opståede.