Savede el-mast over

69-årig mand fra Skive savede en el-mast ned og forsøgte at få toppen med hjem som trofæ.

elmast.jpg

En 69-årig mand fra Skive, savede tirsdag morgen omkring klokken halv ti en uvirksom elmast ned på en adresse på Jegstrupvej i Skive.

- Vi ankommer til stedet efter en anmeldelse og ser en mand, der er igang med at putte den øverste meter af masten med kabler og det hele ind i sin bil, fortæller Politiassistent ved Lokalpolitiet i Skive, Pernille Blingedal.

I følge politiet ville manden have stykket med sig hjem som et trofæ af en slags.

- Han forsøger virkelig at få os overtalt til om det ikke er okay han tager toppen af masten med sig som et trofæ, fortæller Pernille Blingedal.

Men den gik ikke. Den 69-årige måtte køre derfra uden trofæ. I stedet kan han se frem til at blive sigtet for forsøg på tyveri.

Manden er i forvejen kendt af politiet i Skive.