Nabo: Som en eksplosion

De tre tilskadekomne fra tirsdagens trafikulykke på Mors er stadig

ulykkemors.jpg

Tre personer er alvorligt kvæstet efter et voldsomt trafikuheld tirsdag formiddag i Solbjerg udenfor Nykøbing. Aage Back-Mikkelsen er nabo til ulykkestedet.

- Jeg hører det giver et skrald som en eksplosion. Men så kunne jeg se oppe på vejen, at det var en trafikulykke, og der var en bil, som var helt klemt sammen, siger Aage Back-Mikkelsen.

Klemt i sandwich

De tre tilskadekomne kørte i en bil ad Vildsundvej, da de stoppede op, for at svinge til venstre. En lastbilschauffør overså bilen, og kørte ind i den. Samtidig kom der en bus i den modkørende retning, og bilen blev presset sammen i en form for sandwich mellem bussen og lastbilen. Den ene af de tre tilskadekomne, en 19-årig mand, blev fløjet med lægehelikopter til Aalborg. De to andre blev kørt med ambulance til Thisted.

- Lastbilchaufførens forklaring er, at han har overset den bil der er her. Vi tager selvfølgelig alkoholtest som vi skal i de her sager, og arbejder videre med det. Men indtil videre har vi ingen mistanke i den forbindelse, siger Allan Riis, der er vicepolitikommisær hos Midt- og Vestjyllands Politi

Efter ulykken kom nogle medpassagerer til hjælp.