Toms hobby er en besættelse

Tom Pedersen fra Gullestrup ved Herning er besat af modelbyggeri

04:18

Tom Pedersen er modelbygger. Og hans hobby er nærmest en besættelse.

Tom Pedersen samler fine modeller, og han samler på fine modeller. Hans kone har erklæret ham for uhelbredeligt forelsket i modelbyggeri, og ryster på hovedet hver gang han køber et nyt samlesæt. Og det gør han tit.

Han vil selv anslå, at han gennem årene har bygget omkring 350 modelfly, modelbåde og mange andre modeller. Og det har ikke været en kedelig beskæftigelse. Tværtimod. Tom Pedersen kan slet ikke lade være. Når først han får åbnet for kassen med de små dele, så slipper han ikke limen før det færdige resultat står der.

- Jeg har et problem, at når jeg begynder så kan jeg ikke lægge det væk. Så det er otte timer den ene dag, otte timer den næste og så videre. Hver dag indtil jeg er færdig, jeg kan ikke rigtig få det lagt væk, siger den knapt halvfjerdsårige entusiast.

Lejligheden i Gullestrup ved Herning er fyldt med modeller af især fly, men også både og modeltog. Og han deltager gerne i de udendørs aktiviteter, der naturligt følger med. Inden for modelflyene har han både fløjet fritflyvning, linestyret og fjernstyret. Han har sågar været dansk mester i ”combat lineflyvning”.

Modelbyggeren er selv medlem af Midtjysk Model Flyveklub, der har masser af aktiviteter, hvor man kan se de fine maskiner. De kan ses her.