Børn og sociale medier: - Når der kommer en snap, tjekker man den med det samme

I denne uge giver vi ordet til børnene. Torsdag sætter vi fokus på deres forbrug af sociale medier.

Både Zenia Hersbøll og Maja Mørup bruger de sociale medier - især til at være i kontakt med deres venner. Foto: Stine Agnholt Andersen, TV MIDTVEST

Snapchat, Youtube og Instagram. Når børn i dag har øjnene rettet mod deres mobiltelefon, er det især apps med sociale medier, der bliver kigget i.

- Jeg bruger den, når jeg skal kommunikere med venner, fortæller 12-årige Zenia Hersbøll fra Skjern. 

Man ved ikke altid, hvem der er bag skærmen. Så der kan komme nogen ind i ens liv, som man ikke selv kender, og som ens forældre ikke kender.

Maja Mørup

- Jeg bruger nok mest snapchat og youtube, fortæller veninden Maja Mørup.

Vi møder de to til gymnastiktræning i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. En af deres instruktører, Frederikke Lundsgaard, kender godt til børnenes forbrug af især snapchat. Sidste år oprettede hun og nogle af de andre trænere nemlig en fælles snapchat-gruppe for deres ældste hold – pigerne i 6.-9. klasse.

- Det er en stor del af deres hverdag. Når vi snakker med dem efter træning – så skulle de jo tjekke alle deres streaks. Vi tænkte, at det var en nem måde at være online med dem på, siger hun.

- Da vi havde gruppen med dem, var der snaps hele tiden fra dem. Som i hele tiden.

00:49

Zenia Hersbøll (tv) og Maja Mørup (th) fortæller her om deres forhold til sociale medier. 

Luk video

- Man ved ikke altid, hvem der er bag skærmen

Frederikke Lundsgaard peger på, at det nok især er de ældre piger, der bruger deres tid på Instagram og Snapchat. Alligevel mener 12-årige Zenia Hersbøll, at hun allerede har brugt alt for meget tid med telefonen i hånden.

- Jeg har været mere afhængig, men er nok lidt mindre afhængig af det nu. Hver gang, der kommer bare én snap, så tjekker man den med det samme, fortæller hun.

Læs også Studenter er trætte af karakterræs på sociale medier

Både Zenia og Maja bruger primært de sociale medier til at kommunikere med deres venner. De er dog også bevidste om, at de skal passe på, når de færdes på dem.

- Man ved ikke altid, hvem der er bag skærmen. Så der kan komme nogen ind i ens liv, som man ikke selv kender, og som ens forældre ikke kender, siger Maja Mørup.