Muslinger reddet fra iltmangel

Muslingefiskere redder 1000 tons muslinger ved at flytte dem væk fra dybe iltsvind bunde i Limfjorden.

250713_muslinger2.jpg

Dyrelivet i Limfjorden har i de seneste år været plaget af iltsvind. Det gør sig også gældende i sommervarmen i år.

Et af de synlige tegn på iltmanglen er, at fjordens muslinger dør, fordi de ikke kan få ilt. Desto dybere man bevæger sig ned i fjorden, desto mindre ilt er der. Det har mange muslinger mærket på egen skal.

Det problem har nogle af fjordens fiskere besluttet sig for at gøre noget ved.

Flytter muslingerne

Fiskerne er begyndt at flytte muslingerne fra Thisted Bredning, hvor de på 11 meters dybt vand var ved at dø. 1000 tons muslinger har fiskerne lykkes med at skrabe væk fra bunden for at flytte dem til et andet sted i fjorden, hvor der kun er syv meter dybt og dermed mere ilt.

Når muslinger flyttes er der normalt regler for, at de skal flyttes længere væk end i dette tilfælde. Det har Centralforeningen for Limfjorden fået dispensation for hos Naturstyrelsen.

- Det er noget helt nyt, at vi må det. Vi har fået lov til at flytte 2000 tons, men måtte altså stoppe halvvejs, siger Benny Andersen, der er formand for foreningen.

Flytningen fungerer

Fiskerne har indtil nu lykkedes med at flytte halvdelen af muslingerne, og det har været en succes. Undersøgelser som Dansk Skaldyrcenter har lavet viser, at muslingerne har det godt efter flytningen.

Se mere om muslingernes flytning og iltsvind i udsendelsen klokken 19.30.