Sound on/off

7 ting du skal vide om demens og musik

I serien "Lyden af liv" sættes der fokus på, hvordan dementes livskvalitet forbedres med individuel musikterapi. Her er fakta fra programmet og om demens.

Sound on/off

- Man føler ikke, det er den samme person mere.

Hvad er demens?

Ordet demens kommer fra latin og betyder ”væk fra sindet”.

Demens er dermed betegnelsen på den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom.

Den hyppigste årsag til demens er Alzheimers sygdom, som mindst halvdelen af alle mennesker med demens lider af. Der er dog mere end 200 forskellige sygdomme, som kan medføre demens. 

De fleste demenssygdomme er fremadskridende, hvor den demensramte langsomt får det dårligere og får brug for mere hjælp. 

Der findes ingen kur mod sygdommen. Men ofte kan symptomerne mindskes. Derfor er det vigtigt at få stillet en diagnose. 

Her er de typiske advarselstegn

Alzheimer-foreningen har samlet de typiske advarselstegn på demens. Genkender du flere symptomer, anbefaler de, at du kontakter din læge. 

  • Svækket hukommelse
     
  • Besvær med at udføre velkendte opgaver
     
  • Problemer med sproget
     
  • Manglende orientering i tid og sted
     
  • Dårlig eller nedsat dømmekraft
     
  • Problemer med at tænke abstrakt
     
  • Lægger ting forkerte steder
     
  • ​Forandringer i humør og adfærd
     
  • ​Ændringer i personligheden​
     
  • Mangel på initiativ

Læs mere om advarelsestegnene her. 

Sound on/off

Musik kan være en unik kanal til at få kontakt til demente

De systemer i hjernen, som vi bruger til musik er bevaret meget langt henne i et demensforløb, fortæller professor Hanne Mette Ochsner Ridder.

Det er derfor vi ser, at demente, som ellers er sygnet hen, pludselig kan synge og følge rytmen. En demensdiagnose nedbryder jo langsomt hjernen.

Hanne Mette Ochsner Ridder har skrevet en længere artikel om emnet, hvori det lyder:

"Det er et velkendt og velbeskrevet fænomen, at nogle mennesker på trods af svær demens kan huske lange sangtekster, synge, fløjte, holde rytmen, danse eller spille på et instrument. En af forklaringerne på at musikalske evner kan være bevaret, hvor de fleste andre kognitive funktioner er skadet, er, at musiske færdigheder er knyttet til den procedurale hukommelse (det, vi husker ’udenad’) og ikke er underlagt Hippocampus. Hvor episodisk og semantisk hukommelse typisk er skadet hos personer med en Alzheimer eller Frontotemporal demens, skades den procedurale hukommelse først senere i demenssygdommen."

Se musikkens effekt på demente Else her:

02:44 Luk video

Så mange har demens

90.000 mennesker lever i dag med en demenssygdom. Og hvert år rammes cirka 15.000 af en demenssygdom. 

Alle eksperter forudsiger, at antallet af syge kun vil vokse fremover.

I 2050 vil der således være 155.000 demente i Danmark. Mange af dem ender på specialafdelinger på landets plejehjem.

400.000 danskere lever med en demensramt i den nærmeste familie. Mange af dem oplever stor sorg og skyld, når de sender den demente på plejehjem.

 

Sound on/off

Musik giver de demente en følelse af fællesskab

Når du bliver dement kommer du ofte til at føle dig isoleret, fordi dine omgivelser har svært ved at forstå og omgås dig. For eksempel hvis man mister sproget. Og det er ofte en af grundene til frustration hos den demente.

 

Den menneskelige hjerne er nemlig indrettet til at være sammen med andre. Det er den måde vi overlever på. Sådan er vi indrettet. 

 

Med musikterapi i en gruppe får de demente en følelse af fællesskab. Her er der noget, som de er sammen om. Om de synger med eller ej. Det er med til at de føler sig set og hørt. Her er et sted du hører til. 

Gennem fælles musikoplevelser i musikterapien kan grundlæggende psykosociale behov dækkes hvorved neuropsykiatriske symptomer på demens reduceres

Professor Hanne Mette Ochsner Ridder, "Forskning i musikterapi – personer med demens"

Musikterapi giver velvære

Musikterapi kan erstatte medicin – det tror de på på Aalborg Universitet. 

Der findes meget udadreagerende adfærd på landets demensafdelinger, for eksempel på grund af deres frustration over ikke at kunne kommunikere med omverdenen. Med musikken kan man regulere de demente, give dem den her gode følelse i kroppen, og dermed undgå medicinering. 

Forskning tyder på, at selvom den demente kort tid efter musikterapien intet kan huske, så bliver den gode fornemmelse musik har vakt i kroppen.

Et forsøg, hvor man målte puls på en gruppe demente inden en intens periode med musikterapi og så efter, viste at fem ud af seks personer havde markant lavere puls. Altså var mere rolige og balancerede. 

Musikterapien fik den gamle fisker Frits til at fløjte fornøjet med. Foto: Majbrit Oddershede Bach, TV MIDTVEST

Flere skal have glæde af musikterapi

Der er omkring 40 plejecentre der benytter sig af musikterapeuter i dag. På landsplan er der omkring 1100 plejehjem.

Musikterapeuten Jens Anderson-Ingstrup fra Lyden af liv arbejder nu på at endnu flere kan opleve den positive effekt af musikken. 

Han fortæller, at der er samarbejde mellem musikteri-uddannelsen og dansk musikterapeut forening sammen med blandt andet Alzheimer foreningen, Sundhedsstyrelsen og forskellige kommunale organisationer. 

- Vi er der, hvor der er relativt mange plejehjem, der er kommer flere musikterapeuter og opslåede musikterapistillinger. Vi har brug for den sundhedsfaglige godkendelse på samme niveau som en fysioterapeut og andre sundhedsfaglige fag, siger han.  

På den måde kan musikterapi måske en dag blive en udbredt standardbehandling. 

Jens med Ellen efter en god omgang musik. Foto: Majbrit Oddershede Bach, TV MIDTVEST

Du kan se alle tre afsnit af Lyden af liv her. 

 

Foto og tilrettelæggelse af Lyden af liv: Majbrit Oddershede Bach, TV MIDTVEST

Opsætning af webdok: Nadia Nikolajeva

Kilder: Videnscenter for demens, Alzheimer foreningen 

Udgivelsesdato: 19. oktober 2017