Musik til Maren

Færøsk komponist vandt konkurrence om hymne til Giacometti-skulptur

Det blev den færøske komponist Pauli Sandagerdi, der vandt konkurrencen om en hymne til Holstebros berømte skulptur, "Kvinde på kærre" - bedre kendt som "Maren å æ woun".

Holstebro Kommune havde modtaget 42 forslag i komponist-konkurrencen. I mandags mødtes jurymedlemmerne for at finde vinderen - men først i kl. 11 kunne navnet offentliggøres. Det skete ved et arrangement foran Holstebros gamle rådhus, hvor "Kvinde på kærre" står.

Hymnen blev her uropført og vinderen, Pauli Sandagerdi, overrakt en pris på 25.000 kroner.

Se klip fra uropførelsen af Marens hymne her: