Museumsleder kæmper for truede bunkere

Kystdirektoratet begynder snart at fjerne 100 gamle bunkere ved Vestkysten. Men i Vigsø kæmper den lokale museumsleder for at bevare dem.

bunker12.jpg

100 gamle krigsminder i form af bunkere skal snart fjernes fra Den jyske Vestkyst. Det skal de, fordi deres skarpe pigge udgør en fare for badende gæster.

Også ved Vigsø har man kig på fem bunkere.

Stor historisk værdi

Men ifølge museumslederen af Museumscenter Hanstholm er det en dårlig ide at fjerne lige netop disse fem bunkere.

Han mener, at bunkerne ved Vigsø har så stor historisk værdi, at de skal have lov at blive på stranden.

 - Der er en næsten komplet bunkerstilling fra anden verdenskrig, hvor man kan se det hele, og så synes jeg ikke, at man skal tage dele ud af det, siger museumsleder Jens Andersen.

Udgør en stor fare

Det er Kystdirektoratet, som skal stå for at fjerne bunkerne.

 - Betonen forvitrer stille og rolig, og så stikker armeringsjernet op. Det kan man komme slemt til skade på. Det er i høj grad også kommunerne langs Vestkysten, som så, at det problem blev løst, siger den konstituerede direktør for Kystdirektoratet, Jakob Karlshøj.

Jakob Karlshøj er dog villig til at genoverveje Vigsø-bunkernes fremtid, inden den endelige beslutning træffes.

Det koster omkring 100.000 kroner at fjerne én bunker. 

2:12
Kystdirektoratet begynder snart at fjerne 100 gamle bunkere ved Vestkysten. Men i Vigsø kæmper den lokale museumsleder for at bevare dem.