Mundkurv til rottweiler

Mundkurv til rottweiler

Politiet har givet ejeren af agressiv rottweiler et pålæg.

Lokalpolitiet i Viborg har givet en klar besked til ejeren af den rottweiler, der i weekenden angreb en kvinde og hendes hund i Frederiks.

Ejeren har fået et pålæg om, at hunden skal føres i snor og have mundkurv på, når den ikke holdes indelukket. En overtrædelse af sådan et pålæg vil typisk blive straffet med en bøde, og hvis hunden igen skulle bide nogen, kan det betyde et pålæg om aflivning.

Rottweilerens ejer har ifølge lokalpolitiet i Viborg accepteret pålægget.