Mulle vraget til EM

Team Tvis Holstebros playmaker Kristina "Mulle" Kristiansen er ikke med i Jan Pytlicks EM-trup.

Idag satte landstræner Jan Pytlick navne på de 16 spillere, der skal kæmpe for Danmark ved håndbold-EM til december. Og til trods for at hun er sidste sæsons suveræne topscorer i dameligaen, så er TTH-spilleren Kristina "Mulle" Kristiansen ikke med på holdet.

Lille chance

Kristina Kristiansen har stadig en lille chance for at komme med. Det kan ske, hvis VHK-spiller Rikke Skov må melde afbud på grund af sin skade. I så fald er det enten Mulle, Anna Sophie Okkels eller Kristina Bille.

Flere andre med

En af Mulles kolleger, fløjspilleren Ann Grethe Nørgaard, er til gengæld med på holdet, og det er ialt syv spillere her fra landsdelen. Se hele listen af spillere herunder:

Målmænd: Karin Mortensen (FIF) og Christina Pedersen (Viborg HK).

Markspillere: Mette Melgaard (Randers HK), Maibritt Kviesgaard (SK Aarhus), Susan Thorsgaard (FCM Håndbold), Mie Augustesen (Randers HK), Camilla Dalby (Randers HK), Christina Krogshede (FIF), Lærke Møller (FCM Håndbold), Pernille Larsen (HC Odense), Kamilla Kristensen (HC Odense), Line Jørgensen (FCM håndbold), Trine Troelsen (FCM Håndbold), Ann Grete Nørgaard (Team Tvis), Berit Kristensen (Randers HK) og Rikke Skov (Viborg HK).