Mulle bliver hos Tvis Holstebro

Stortalent og ligatopscorer forlænger med TTH.

270810_Kristina_Kristians001.jpg

Team Tvis Holstebro har sikret sig en af de mest eftertragtede underskrifter i dansk kvindehåndbold.

TTH har forlænget kontrakten med den 21-årige playmaker Kristina Kristiansen, som dermed bliver hos vestjyderne til sommeren 2012.

Kristina Kristiansen - eller Mulle som hun kaldes - kom til TTH fra Roskilde for tre sæsoner siden. TTH lavede en langsigtet satsning bygget op om danske talenter, og Kristina Kristiansen har en stor del af æren for holdets fremgang.

I sidste sæson var hun suveræn topscorer i ligaen og fik sit gennembrud på landsholdet ved VM i Kina.

- Jeg har det godt i Holstebro og føler, at jeg udvikler mig samtidig med holdet. Det betyder også meget, at jeg har en træner, der tror på mig og hele tiden har fokus på, at jeg skal udvikle mig, siger Kristina Kristiansen i en pressemeddelse fra klubben.