Muligt ulveangreb: To får bidt ihjel

En frustreret fåreavler mistede for tre uger siden 21 får. I dag er den gal igen.

I 2017 var der i alt 20 dokumenterede ulveangreb i Danmark. Foto: Iris / Ritzau Scanpix

Artiklen indeholder et billede, der kan virke voldsomt for nogen.

Fåreavler Jørgen Blazejewicz er opgivende, efter han endnu engang har fået sine dyr dræbt.

For bare tre uger siden mistede han 21 får, og i dag er den så gal igen, da der er blevet fundet to dræbte får og to skambidte i en af hans indhegninger. Selv mener han, at det må være ulve, der står bag.

Læs også 21 får dræbt over natten: - Det er et frygteligt syn

- Der er ikke så meget nyt at sige til det. De her får gik ved et mobilt hegn, og det ville være uendeligt svært at sikre, ja tæt på umuligt, fortæller han og tilføjer:

- Hvis det her fortsætter, så kommer vi under pres.

Han fortæller, at han efter angrebet for tre uger siden rykkede de resterende får i indhegningen tættere på byen, og at det ikke overrasker ham, at den nu er gal hos hans naturplejefår ved Pinvigvej mellem Ulfborg Kirkeby og Råsted.

- Vi havde overvejet, at vi ville have dem væk derfra. Det sker nu i weekenden, siger han.

Det er endnu ikke bekræftet, at de fire får er blevet angrebet af netop en ulv.

Det vides endnu ikke, om det er en ulv, der har dræbt fårene. Foto: Erik Poulsen

Problemulv

I Danmark er det tilladt at skyde en ulv i Danmark, hvis den enkelte ulv bliver karakteriseret som en såkaldt problemulv. Der er dog endnu ikke blevet konstateret en såkaldt problemulv her i landet.

Selv mener Jørgen Blazejewicz, at der snart må være tale om problemulve.

- Der er ikke mange får ude i de her områder efterhånden, men ulvene finder dem, der er. Hvis der så ikke er tale om problemulve, så forstår jeg intet, siger han.

Han frygter især, at ulvene begiver sig nord og øst for Holstebro, hvor han indtil videre har kunne have sine får i fred for angreb. Han forklarer, at han som sådan ikke har noget imod ulve, men at det frustrerer ham, at han igen har mistet får.

- Jeg efterspørger en realistisk løsning, men jeg ved ikke, hvor den skal komme fra. Jeg mener, vi bliver nødt til at regulere, men det er ikke mig, der vil ud og skyde ulve. Det offentlige må stå i spidsen, så man kan have sine husdyr i fred, siger han.

HVORNÅR ER EN ULV EN PROBLEMULV?

  • Ulve der mangler instinktiv skyhed over for mennesker 
    Ulve, som vænner sig til mennesker, og som ikke flygter ved konfrontation med mennesker. Det er ikke nok, at en ulv passerer tæt forbi bebyggelse, da det ligger inden for normal adfærd for især unge ulve.
  • Ulve der gentagne gange aktivt opsøger områder med mennesker (f.eks. gårdspladser etc.)
    Det drejer sig om ulve, som f.eks. forbinder tilstedeværelse af mennesker/bygninger mv. med føde og som aktivt og gentagne gange opsøger disse. Dette kan dog efter omstændighederne også være en naturlig ulveadfærd (f.eks. hvis får eller andre potentielle fødekilder findes tæt ved huse/gårdspladser).
  • Ulve der udviser truende irrationel adfærd (f.eks. syg af rabies.)
    Et eksempel på sådanne ulve kan være rabiessyge ulve. Sådanne ulve vil være utilregnelige og farlige for mennesker og dyr.
  • Ulve der gentagne gange angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger
    Relevante og rimelige afværgeforanstaltninger forstås som ulvesikre hegn, der som minimum opfylder kriterier for sådanne i Miljøstyrelsens tilskudsordning til ulvesikring af hegn eller indhegninger med egnede vogterdyr. Det vil være ulvekonsulentens (Naturstyrelsens) opgave at tilse og vurdere de konkrete afværgeforanstaltninger (hegn, vogterhunde etc.).
  • Ulve der gentagne gange angriber hunde
    Ulve som opsøger og angriber hunde.
Kilde: Miljøstyrelsen