Mount Everest: I kamp mod døden

Det er en ikonisk og livsfarlig tur Rasmus Kragh bevæger sig ud på, når han til maj vil bestige Mount Everest.

Til maj kommer Rasmus Kragh til at stå på toppen af Mount Everest.

Det er en nærmest umenneskelig opgave, der venter 27-årige Rasmus Kragh, når han til maj vil forsøge at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest. Det handler nemlig ikke kun om klatreteknik, når man er på vej mod verdens højeste punkt. Det handler i lige så høj grad om fysik, mental styrke og vigtigst: en enorm tro på sig selv.

Gennem tiden har små 300 personer mistet livet i bestræbelserne på at nå toppen. Langt de fleste af kroppene ligger fortsat begravet under sne og sten på Mount Everest, fordi det er for risikabelt at igangsætte en bjærgningsaktion.

Når Rasmus Kragh til maj sætter kursen mod toppen, bliver det med livet som indsats, og han vil faktisk gøre det ekstra svært for sig selv. Han vil nemlig bestige bjerget fra nordsiden, og i forhold til den sydlige side er den væsentlig sværere tilgængelig, og bjergskråningerne er stejlere end på sydsiden, som er ruten, langt de fleste vælger at benytte. Hvis det lykkes Rasmus Kragh at nå toppen fra nordsiden, vil han blive en del af en eksklusiv liga. Det er nemlig kun lykkes for 10 personer gennem tiden. 

Mount Everest

  • Højde: 8.848 meter
     
  • Omkring 2.500 mennesker har indtil nu besteget bjerget
     
  • Mount Everest tilhører både Kina og Nepal
     
  • Mount Everest er en del af Himalayabjergene
     
  • Bjergbestigere brænder i gennemsnit flere end 10.000 kalorier hver dag
     
  • Der er 18 forskellige klatringsruter til Mount Everests top
     
  • Den yngste person som nogensinde har besteget bjerget er amerikaneren Jordan Romero, som besteg bjerget som 13-årig den 23. maj 2010. Den ældste var 80.
     
  • Det koster mellem 200.000-600.000 at bestgie Mount Everest

    Kilde: www.everestian.com

Den ambitiøse ekspedition finder sted i samarbejde med erhvervslivet i Viborg og Viborg Kommune.