Motorvejsulykken: 25 grise omkom

Motorvejsulykken: 25 grise omkom

En dyrlæge matte aflive 25 af de 300 grise, der var med i en væltet lastbil ved Brande.

De fleste af de 300 smågrise slap med skrækken, men 25 var så medtagede efter en lastbilulykke ved Brande, at de måtte aflives.

Ulykken skete, da en lastbil med smågrise først punkterede og derefter kørte gennem autoværnet og krydsede begge vognbaner, hvorefter den endte på siden i en dyb vejgrøft.

En fåreavler i området fik hurtigt sat en midlertidig indhegning op. Derefter blev grisene flyttet ud af den forulykkede lastbil og tilset af en dyrlæge.

Grisene frøs

Mens 25 af de mest forkomne smågrise måtte aflives, så blev de resterende 275 læsset på en ny lastbil og kørt til en nærliggende svinebesætning for at få varmen.

Billedet viser en del af de forulykkede smågrise, mens de opholder sig i en vogn hos den fåreavler, der hjalp med indhegning.

Lastbilchaufføren slap fra ulykken med en skadet finger.