Motorvejen spærret af lastbil

Det var den kraftig blæst, der fik lastbil til at vælte om på siden, fortæller chaufføren.

240511_3Lastbil.JPG

Morgentrafikken mellem Herning og Silkeborg var tirsdag morgen kraftigt generet af en væltet lastbil på motorvejen.

Uheldet skete klokken 6.15 - lastbilen kørte mod øst, da den pludselig væltede om på siden mellem Ikast og Bording. Chaufføren skulle ikke være kommet noget til, og der var ingen andre biler impliceret i uheldet.

Chaufføren har forklaret politiet, at det var den kraftige blæst, der fik lastbilen til at vælte. Bilen kørte med lettere stykgods, men hele køretøjet vejer 35 tons. I begyndelsen kunne politiet forsigtigt dirigere trafikken udenom den væltede lastbil, men efterhånden som der kom mere redningsmandskab til stedet, blev motorvejen helt spærret.

Motorvejen blev åbnet igen ved 10-tiden, oplyser vagtchef Knud Lauridsen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

240511Lastbil_0.JPG

240511_2Lastbil_0.JPG