Motorcyklist i koma

Den 38-årige mandlige motorcyklist der kørte galt på Vildsundbroen svæver stadig mellem liv og død.

Vildsundbroen.jpg

Den voldsomme trafikulykke tirsdag holder stadig den 38-årige mandlige motorcyklist i koma på Aalborg Sygehus.

I en højresvingskurve mistede han herredømmet over motorcyklen og ramte et autoværn. Den 38-årige fløj af motorcyklen og fra broen og ned på en strand fire meter under broen.

I følge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi er mandens situation stadig kritisk. Han ligger i koma på Aalborg Sygehus. Den 38-årige har fået fjernet milten, har brækket flere ribben og har brud på rygsøjlen.