Motorcyklist dræbt i ulykke ved Sallingsund

Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

Foto: Anders Toft Bro, TV MIDTVEST

1 af 2

Motorcyklist dræbt i ulykke ved Sallingsund

En kvindelig motorcyklist blev fredag omkring kl. 13 dræbt i en trafikulykke nord for Sallingsundbroen.

En 51-årig kvindelig motorcyklist fra Lystrup har fredag først på eftermiddagen mistet livet efter en tragisk ulykke nord for Sallingsundbroen. 

To motorcykler og to biler fulgtes ad i nordgående retning på Mors nord for Sallingsundbroen. Her bremser den forankørende bil ned og blinker til højre ind på en rasteplads kort efter Sallingsundbroen. Den kvindelige motorcyklist, der kører bag bilen, bliver overrasket, og mister herredømmet over motorcyklen og vælter. Bagved hende undgår den næste bil at ramme kvinden, mens endnu en kvinde på motorcykel også mister herredømmet over sin motorcykel, som rammer den 51-årige kvinde foran, der dør af sine kvæstelser i ambulancen på vej til hospitalet. 

Kvinden, hvis motorcykel rammer den forankørende 51-årige kvinde, slipper uden større skader. 

- Det har selvfølgelig haft indflydelse på ulykken, at det regnede da ulykken skete. Nu har vi bilinspektører til at måle op på stedet, for at undersøge, om der var noget galt med motorcykler eller biler, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Henrik Nielsen. 

Trafikken til og fra Mors blev afspærret i begge retninger, mens redningsmandskab og bilinspektører arbejdede på stedet. De pårørende er underrettet.