Motorcyklist dræbt

En motorcyklist mistede søndag eftermiddag livet i trafikulykke ved Holstebro.

web.jpg

En motorcyklist blev søndag ved 13-tiden dræbt, da han med høj fart kørte ind i en modkørende bil. Ulykken skete på Prins Burisvej mellem Holstebro og Tvis.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jørgen Jensen, oplyser, at det er en mand, som er død. Han var dræbt på stedet. Bag på motorcyklen sad også en mand. Han blev hårdt kvæstet ved ulykken og er fløjet med helikopter til Skejby Sygehus, hvorfra det lyder, at hans tilstand er kritisk.

I den modkørende bil sad en kvinde, som ikke kom noget særligt til ved ulykken.