Motocross-køreren Bo Vang alvorligt skadet

Bo Vang fra Holstebro Moto Cross Club blev under en træning lørdag så alvorligt skadet, at han nu er ude resten af sæsonen og må opgive drømmen om endnu en DM-titel.

300510BoVang001.jpg

Bo Vang fra Holstebro Moto Cross Club styrtede lørdag under en træning på Troldkjær-banen i Skave. Styrtet var så alvorligt, at han med det sammen blev kørt med ambulance til hospitalet.

- Han mistede et fortandhjul, så kæden faldt af og rullede sig op omkring det bagerste tandhjul og blokerede baghjulet. Han mistede fuldstændig kontrollen over motorcyklen, da det skete, forklarer formanden for Holstebro Moto Cross Club, Erling Mølgaard.

Bo Vang ligger lige nu på en delt førsteplads i jagten på DM-guld, men styrtet og skaden betyder, at han nu er ude resten af sæsonen og må opgive kampen om endnu en DM-titel.

- Bo ligger lige nu på sygehuset og venter på at bliver opereret. Han har brækket lårbenet, kravebenet og nogle ribben, fortæller Erling Mølgaard.

Se formanden for Holstebro Moto Cross Club, Erling Mølgaard fortælle om det alvorlige styrt: