Morsøs unge bagud med uddannelse

Unge mænd fra Limfjordsøen er langt bagefter deres jævnaldrene i resten af landet.

Morsoe Kommune skilt.jpg

Kun halvt så mange unge mænd i alderen 20 til 24 år tager en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse på Mors i forhold til resten af landet. 18 procent af aldersgruppen har fået eksamensbeviset på Mors, mens tallet på landsplan er hele 36 procent.

Den statistik er simpelthen for dårlig, mener man på Mors, og nu skal der gøres noget ved problemet.

- Uddannelsen er nøglen, hvis man lykkedes med det, så lykkedes man også i andre ting i livet. Alternativet er kontanthjælp, så de skal have en uddannelse, pointerer Michael Dahlgaard. Han er leder af 10'eren FLEX, som er et nyt projekt fra 10. klassecentret i Nykøbing.

Støttekroner til hjælp

Målet med 10'eren FLEX er at styrke de unges netværk, sociale interesser og erfaringer med arbejdsmarkedet. Det skal så motivere dem til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Projektet har fået 1,1 millioner kroner i støtte fra Landdistriktspuljen og Beskæftigelsesregion Nordjylland. Det henvender sig primært til unge mænd mellem 15 og 17 år bosat på Mors, men osgå Sydthy og Nordsalling.

Morsøs piger er langt foran drengene. 34 procent har nemlig gennemført en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse.