Morsø Kommune vil købe Næssundfærgen

Morsø Kommune vil købe Næssundfærgen for 300.000 kroner.

I april besluttede Kommunalbestyrelsen i Thisted, at kommunen ikke længere ville være med til at finansiere færgeoverfarten.
I april besluttede Kommunalbestyrelsen i Thisted, at kommunen ikke længere ville være med til at finansiere færgeoverfarten.

På et møde for Morsø Kommunes teknik- og miljøudvalg onsdag aften blev det besluttet, at kommunen vil købe Næssundfærgen. Færgen er blevet vurderet til at have en værdi på 300.000 kroner.

Ifølge Morsø Folkeblad afviser politikerne det tilbud, der har været fra private om at overtage færgen og dermed forsvinde fra Mors.

Det er nu op til foreningen Næssundfærgens Venner at komme med en plan for, hvad man vil med færgen, og hvordan driften skal hænge sammen. Sker det inden den 1. juli 2016, får de færgen overdraget ganske gratis.