Morsø Bank i pengenød

Morsø Bank i pengenød

Morsø Bank ligger på førstepladsen, når det gælder belåning af egenkapitalen.

I årets første tre måneder har Morsø Bank udlånt, hvad der svarer til 12 gange egenkapitalen - det skriver dagbladet Børsen i dag.

Til sammenligning har banker i samme størrelse som Morsø bank kun udlånt fire en halv gang så meget som de har i egenkapital. Det er især udlån til områdets mange kriseramte landmænd, der har medført nedskrivninger. Overtagelsen af konkurrenten Spar Mors har også ramt bankens reserver.

Morsø Bank holder på fredag ekstraordinær generalforsamling.