Mors-Thy: Underdogs på hjemmebane

Når den første af to semifinaler bliver spillet i dag, er hjemmeholdet Mors-Thy alt andet end favorit.

Morten Balling, sync.jpg

Mors-Thy Håndbold må trods fordelen i at spille på hjemmebane finde sig i rollen som klare underdogs, når holdet i dag tager møder Aalborg håndbold i den første af to semifinalekampe, det skriver Nordjyske.

- Vi ved selvfølgelig, at Aalborg er store favoritter. Men vi går ind til det med en tro på, at vi kan overraske endnu en gang. Hvis ikke vi gjorde det, så var der ingen grund til at spille kampene, siger Mors-Thys topscorer, Morten Balling, til avisen.

Forberedelserne fejler i hvert fald ikke noget. I følge Nordjyske trænede holdet torsdag i to hele timer, ligesom man brugte yderligere to timer på at kigge video igennem inden dagens kamp.

- Vi mener, at der er steder, hvor det er muligt at slå til imod Aalborg. Vi så det i en af de sidste kampe i grundspillet, hvor vi slog dem. Vi skal stå stærkt i forsvaret, og så bare håbe, at vi putter en enkelt mere i kassen end dem, lyder recepten fra topscoreren overfor avisen.