Mors-Thy afviser stort bud på Marcus Mørk

Håndboldklubben Mors-Thys Håndboldherrer er blevet tilbudt tæt på en halv million kroner for Marcus Mørk, men klubben har afvist, skriver sporten.tv2.dk.

200613_Marcus_Moerk.jpg

Efter en sæson hvor Marcus Mørk viste sig at være afgørende for Mors-Thy håndbold, er klubben ifølge sporten.tv2.dk blevet tilbudt tæt på en halv million kroner for at købe Marcus Mørk fri af kontrakten.

- Jeg har ingen kommentarer til klubber, beløb og eventuelle tilbud. Jeg kan kun sige, at Marcus Mørk er en meget vigtig spiller for os, og derfor er han også hos os i næste sæson. Vi har valgt det sportslige over økonomi, for Marcus Mørk er helt afgørende, hvis vi skal nå vores målsætning, siger Heino Vigsø, der er bestyrelsesformand i Mors-Thy til tv2.dk

Marcus Mørk har kontrakt med Mors-Thy et år mere. Derefter er alt ifølge Marcus Mørk åbent.

- Jeg bliver på Mors et år mere. Mors vil gerne have mig, og jeg har lavet et kontrakt. Et år på Mors, og så er alt åbent. Jeg håber, at jeg spiller en fin sæson igen, og så håber jeg, at der står nogle døre åbne for mig, siger Marcus Mørk til tv2.dk.