Mørk Golf efterlyses

Midt- og Vestjyllands Politi leder efter mørk bil i forbindelse med røveriet mod Superkiosken i Lemvig.

HolstebroPolitiAerme.jpg

Godtnok stak røveren af til fods, da han den 6. november klokken 20:04 røverede superkiosken på Faabjergvej i Lemvig, men nu efterlyser politiet en mørk eller sort Golf II.

Bilen er nemlig set omkring gerningsstedet kørende ad Faabjergvej mod Struer, og politiet vil gerne i kontakt med folk, som har set eller hørt noget til en sådan vogn.

Røveren truede ekspedienterne i kiosken med en pistollignende genstand. Med en nylonstrømpe trukket ned over hovedet kom han brasende ind i butikken og råbte:

- Give me all the money!

Herefter rakte han en gul netto-pose frem, men da det ikke gik hurtigt nok røg han selv hen og tømte kassen i posen.

Røveren beskrives som en mand

170 - 175 cm høj

Lidt kraftig

Mørkt hår

Han var iført en sort dynejakke

Politiet kan kontaktes på nummer 114.