Morgenmotion på skemaet

Alle elever i niende klasse på Kirkeskolen i Skjern starter dagen med motion og fælles morgenmad.

morgenmotion2.jpg

De møder kl. 08, men før den står på engelsk, fysik eller andre fag, så er eleverne i de to 9. klasser på Kirkeskolen i Skjern garanteret sved på panden.

Motion hver dag

Som noget nyt har skolen nemlig indført, at 9. klasserne dyrker motion sammen hver dag i 15 min. Herefter klæder de om, inden den står på fælles morgenmad.

Baggrunden for projektet var en emneuge sidste år, hvor de to dage startede på netop den måde og det gav energi og koncentration.

- Projektet skal ses som en helhed. Det er både morgenmaden og motionen, og samlet set skal det være med til at styrke deres faglighed. Vi mener, det er bedre vi har deres opmærksomhed i en time, end at de sidder og halvsover de første to, og vi stiller ret høje krav til deres faglighed i det her projekt, fortæller Hanne Wiencken, der er lærer og koordinator på projektet.

Se hvad et par elever siger til det her

0:30

Får mere ud af undervisningen

Lærerne mener, at det giver skarpere og mere vågne elever, og på skolen er de overbeviste om, at eleverne får så meget ekstra ud af undervisningen, at det er værd at bruge en lektion hver dag på motion og sund kost.

- Vi oplever at eleverne er mere motiverede. De er mere koncentrerede i timerne, så vi oplever helt klar en forbedring i forhold til den almene undervisninger, siger Hanne Wiencken.

Se interview med Hanne Wiencken her

1:38