Mord-sigtet bilist fængslet

Dommeren i Herning valgte at varetægtsfængsle 39-årig vestjyde, selv om denne nægtede sig skyldig.

190215Trafikdrab.jpg

Den 40-årig mand, der onsdag aften blev anholdt og sigtet for med vilje at have påkørt en 39-årig cyklist i Tarm, blev torsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger ved retten i Herning.

Sagen blev behandlet bag lukkede døre af hensyn til den fortsatte efterforskning - men inden dørene blev lukket, nåede han at sige, at han ikke kunne erkende sig skyldig i sigtelsen for drab.

Alligevel valgte han ikke at kære fængslingskendelsen til landsretten.

Drabet skete på Tværvej i Tarm onsdag aften klokken 20.18. Vidner har forklaret politiet, at den 40-årige to gange kørte over den 39-årige cyklist, som blev erklæret død på stedet.

Politiet oplyser, at den sigtede og offeret kendte hinanden - men ikke hvordan.  Den dræbte skal nu obduceres - det skal blandt andet hjælpe med at fastslå den nøjagtige dødsårsag.

2:07
Den mand, der i går aftes dræbte en 39-årige mand ved at køre ham over med sin bil, er nu varetægtsfængslet sigtet for manddrab