Møntsamling fundet i skov

En kvinde opdagede søndag en samling gamle mønter i en skov ved Brande. Mønterne viste sig senere at stamme fra et tyveri i weekenden. (Arkivfoto)

monter123.jpg

En 52-årig brandit oplevede søndag noget usædvanligt på sin gåtur i Brande Plantage. Tre poser med sjældne mønter dukkede pludselig op i skovbunden.

Kvinden tog kontakt til politiet, og patruljen kunne hurtigt konstatere, at der var tale om en decideret møntsamling.

Et hurtigt tjek viste, at mønterne stammede fra et indbrud i Grindsted, der var blevet anmeldt søndag morgen.

Mandag formiddag blev den store møntsamling så leveret tilbage til en glad møntentusiast i Grindsted.

Midt- og Vestjyllands Politiet kender ikke værdien af møntsamlingen.