Momsfrie appelsiner

Købmand i Søndervig gør oprør mod de nye afgifter på sukker. Han kæmper for differentieret moms på varer i Danmark.

040110Moms001.jpg

Fra i dag betyder nye sukkerafgifter prisstigninger på slik, sodavand og andre sukkervarer.

For eksempel er halvanden liter cola med sukker fra i dag én krone dyrere, end en tilsvarende light-udgave. For en halv liter er forskellen på 20 øre, og derfor ikke nok til en prisforskel for kunden.

Politikernes mål er, at vi danskere skal væk fra rekorden som den vestlige verdens mest sukkerspisende folk.

Ikke vejen frem

Men den fremgangsmåde er ikke vejen frem, lyder det fra en købmand i Søndervig. Han mener, at politikerne samtidig burde fjerne momses på sunde fødevarer og på den måde være med til at regulere folks indkøbsvaner.

Derfor sælger han fra i dag - og en måned frem - sin frugt og sine grøntsager uden moms. Købmand Thomas Hansen håber på den måde, at kunne vise politikerne, at differentieret moms er vejen frem.

Se reporter Anders Faurholdts interview med Thomas Hansen her